Restaurant Vandvid  -  Ben Websters Vej 3  -  2450 København SV  -  Tlf. 21315020  -  email info@vandvid.com

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • TripAdvisor - Black Circle
Please reload

Seneste blogindlæg

Så fik vi sat dæk på skibet!

December 26, 2016

Nyt fra byggeriet ude i Nordhavn:

I flere måneder har vi arbejdet på en stor jernkonstruktion, som skal udgøre dækket på skibet og gøre det mere end dobbelt så stort. Et dejligt stort dæk, hvor mindst 30 personer kan sidde og spise (og drikke) udenfor og komme helt tæt på vandet, når vi åbner restauranten.

 

Ivan og Jens Emil har udviklet konstruktionen, som ligner noget Storm P. og Leonardo da Vinci kunne have opfundet i fællesskab. Et jernskelet forsynet med fire store flydetanke af træ, som skal give opdrift nok til at bære alt det, der skal ombord på skibet - køkkenmaskiner, brændeovn, stole, borde, bænke og parasoller, masser af vin og mad.

 

Her er lidt info til skibsbyggerfolket: Jernskelettet er i to dele, og hver del har to store flydetanke. Den ene hesteskoformede del udgør bagdækket, den anden del er det store fordæk. Det er som et samlesæt. To sidestykker fuldender konstruktionen.

 

Når delen sænkes forsigtigt ned i vandet, flyder den ovenpå takket været luften i tankene, som giver en hel masse opdrift. Og når hele konstruktionen er monteret bærer den skibet oppe med så meget opdrift, at vi kan fylde på med køkkenudstyr, brændeovn, borde, stole og masser af plantekasser. Smart, ikke?

 

Jaja, vi ved det godt: Der er ingen der har bygget skib på den måde før! Det er simpelthen noget, vi har fundet på. 

 

Men vi har brug for at sænke jernskelettet ned, så det kan komme ind under betonflåden, som skal ind og hvile på fire store tværdragere af jern.

 

Det gør vi sådan her: Tankene fyldes med vand, så jernskelettet synker ned og kan komme ind under betonflåden. Når konstruktionen er gledet på plads tømmes vandet ud af tankene igen. Jernskelettet stiger op og nærmest 'suger' sig fast til betonbunden.Det hele skal selvfølgelig passe perfekt for at fungere.

 

Og det gjorde det! Heldigvis...

 

Et andet kæmpe held er, at vi ligger på 'værft' i Nordhavn hos Lasse Luckow, som til hverdag bl.a. lægger undersøiske kabler og vindmøllefundamenter. Han har alt det udstyr, der skal til. Så som en stor arbejdspram, to kraner, en gaffeltruck, en lift, to store pumper og et sejt team af folk til at hjælpe.

 

Tak til Lasse & co. for en perfekt styring med køligt overblik og erfaringens ro! Filmen viser, hvordan det foregik - 9 timers intens aktivitet klippet ned til godt to minutter.

 

Næste skridt er at montere alle vinduerne - det er vi i fuld gang med, og der blev arbejdet igennem til og med den 24. december. Vi beklæder også skibet udvendigt med træplader, svejser det sidste lag tagpap på taget, monterer tagrender og lægger dæk.

 

I starten af januar håber vi at bugsere skibet til Sydhavnen.

 

Please reload

Følg os her
Please reload

Søg på emner
Please reload

Arkiv
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black TripAdvisor Icon