Restaurant Vandvid  -  Ben Websters Vej 3  -  2450 København SV  -  Tlf. 21315020  -  email info@vandvid.com

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • TripAdvisor - Black Circle
Please reload

Seneste blogindlæg

Hvordan går det så med Vandviddet?

February 5, 2017

Det har været en stormfuld tid for Restaurant Vandvid. Men også en god tid. 

 

Det blev jul, og så kom stormen Urd blæsende ind over landet. Midt i julefrokosten måtte vi smide alt og haste ud i Nordhavn, hvor skibet ligger på værft hos Luckow Marine.

 

Bølgerne var for voldsomme, vandstanden for høj. Skibet skulle flyttes i nødhavn lød rådet fra vores 'husvært' Lasse Luckow og hans far Egart. De to ved ALT om vejret og vandet og forholdene i havnen.

 

Også de afbrød julefreden for at ile os til hjælp. Skibet blev bugseret i læ helt inde i bunden af Svanemøllen havn. Ivan og Jens Emil blev på kajen og holdt vagt, mens elementerne rasede.

 

Og midt i det hele skete det: Skibet ramte hårdt mod kajen, og en bjælke slog et hul i en af de fire store flydetanke, som bærer skibet.

 

Et hul. Faktisk et nydeligt hul på cirka 10 cm. stemplet direkte gennem 22 mm hårdt krydsfinér. Vandet fossede ganske vist ind, men selve tanken holdt, og det var den gode nyhed.

 

Den mindre gode nyhed var, at Jens Emil måtte smide sko og strømper, smøge bukserne op og hoppe i iskoldt vand til knæene for at tømme den lækkende tank. En nødtørftig reparation blev udført på stedet. Og resten af natten gik med at pumpe vand ud cirka en gang i timen.

 

Bølgerne lagde sig, også efter næste runde kort efter nytår hvor blæst og højvande endnu engang satte ind.

 

Nu er Vandvid tilbage og vi bygger videre alt hvad vi kan. Vi er en smule forsinkede - men kun en smule. Flytningen til Sydhavnen er næste skridt, den skal forberedes grundigt, for skibet skal forankres og fortøjres sikkert, så storm og højvande ikke kan skade det.

 

En middag til 120

 

Og så skulle vi også lige lave noget mad! En festmiddag til 120 gæster, som var med til at fejre Egart Luckows 80 års fødselsdag ude i Skudehavnen.

 

 

Det blev en kæmpe fest. Endnu engang fik vi sat vores køkken op i en container. Vi gik i smedeværkstedet og byggede en kæmpe grill. På den stegte vi en hel kalvekølle foruden 6 svinebove fra Pers glade økologiske frilandsgrise:

 

 

Hele menuen lød sådan her:

Ankomstsnack: Mousse af torsk og mousse af tun serveret med frisk flute.

Forret: Braiseret kuller og laks, puré af kartofler og selleri, braiseret palmekål.

Hovedret: Langstidsgrillet kalvekølle og svinebov med sprød svær. Dertil en masse forskelligt tilbehør: braiserede rodfrugter, flødestuvet hokkaido, sauce af champignon og østershatte, friske rosenkål, rødbede rørt op med flødeskum, salat af fintsnittet hvidkål og porre, salat af rødbede, gulerod, hasselnødder og rosiner.

 

 

Det hele blev serveret på store rå planker, og som det fremgår blev der gået til fadene...

 

 

 

 

 

 

Festen bød på masser af underholdning, både fra de kendte Bakkesangerinder og fra Vandvidskokkene Ivan og Jens Emil, som fik hele salen til at synge med på et par sømandsviser. Ind i mellem at der blev knoklet igennem ude i køkkenet.

 

Til sidst blev der serveret en kæmpe kage, som forestillede Egart Luckows bugsérbåd og arbejdsprammen Storm. De hjemmebagte nøddebunde var lagt sammen med cremer rørt op med kvædepuré og hjemmesyltede blommer. Taljer og spil var bygget i lakrids, rælingen og skorstenen i ren marcipan.

 

 

Og festen fortsatte til langt ud på natten... mens Team Vandvid (eller i hvert fald nogle af os, Jens Emil!) tog hjem for at sove ud og gøre klar til at bygge videre...

 

 

Please reload

Følg os her
Please reload

Søg på emner
Please reload

Arkiv
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black TripAdvisor Icon