top of page

Mød de tre vandvittige ildsjæle, som står bag Restaurant Vandvid

Ivan Nielsen

Indehaver af entreprenør- og byggefirmaet Naturens Værksted gennem 40 år. Ivan kan bygge alt. Han er snedker, tømrer, murer, stenhugger, smed, ovnbygger, VVS'er og designer. Han er også lidt af en kunstner og opfinder, og har bl.a. udviklet et nyt og revolutionerende haveredskab ved navn Gardenscepter. Han har tidligere drevet helsekostbutik og holdt kurser om vegetar-mad. Selv laver han byens bedste grøntsagsbøf.

Jens Emil Nielsen

Indehaver af snedkeri og designvirksomheden Zelephant, Byggeri, design, rentegning og 3D. Har medvirket til ombygning og indretning af en række af de bedre restauranter i København, og siger aldrig nej til et godt glas naturvin. Jens Emil kan synge, så tårerne kaldes frem og kvindehjerter smelter... og hans hjemmelavede hotdogs er en legende! Han er netop blevet far og er i fuld gang med at træne sin datter i godt sømandskab.

​

Dorrit Saietz

Tidligere journalist på Politiken, hvor hun bl.a. har skrevet om klima, energi og grøn omstilling. Dorrit er projektets administrator med ansvar for regnskaber, markedsføring og PR.

Dorrit kan ikke bygge noget som helst, men hun har styr på ringbind og regneark. Hun laver også gerne en autentisk latinamerikansk ceviche for slet ikke at tale om at hun er berømt for sin mojito-cocktail. Og så elsker hun en god kop kaffe mere end alt andet.

bottom of page